Torsdag (Skrevet af Jens Erik)

Vi startede kl. 6.30 fra Slagelse station.

                  

De kormedlemmer, der boede syd for Slagelse stod på undervejs – de kunne derfor sove lidt længere. Vi fik en fin start – blev budt velkommen om bord af rejseudvalget og buschaufføren. Særligt godt blev det, da vi fik en Gammel Dansk. 

Buschaufføren (Wordeck) var fra Polen, og det var hans hjemby – Kolobrzeg – som vi skulle besøge, og hvor vi skulle give 3 koncerter.

Vi kørte så mod Gedser og nød de flotte forårsfarver i naturen.

Kl. 9.00 sejlede vi med færgen ”Kronprins Frederik” til Rostock.

            

Undervejs blev vi underholdt af chaufføren – med nyttige oplysninger om bussen, og vi fik nogle gode historier.

Trods det at vores dirigent, Jon, havde planlagt, at vi skulle øve det meste af turen, slap vi med at synge gamle, kendte, medbragte sange, så det var meget afslappet.

Vi var ved den polske grænse kl. 14.30, og det tog ”kun” en lille time at komme igennem kontrollen.

150 km tilbage – meget dårlige veje – det sidste stykke ad mindre veje – igennem flotte skovrige egne – med storke og storkereder i landsbyerne.

5 min. før planlagt ankomst – kl. 18.00 – var vi på hotel Solny.

  

 Blev indkvarteret – fik middag – og  rørte stemmerne og planlagde de næste par dage i Kolobrzeg.

 

Dagens vers:

Der er en tenor, der hedder Thomas.

Han havde – trods advarsler – glemt sit pas,

så med Folkevognen retur til Sorø og med høj fart til Gedser.

Han nåede færgen, men han os alle stresser.

 

Fredag (Skrevet af Ulla)

Efter en god nats søvn, kunne man indtage et solidt morgenmåltid. Kl. 9.30 startede vores tur rundt i Kolobrzeg, hvor chaufføren fortalte om byen.

Siden vi var her sidst, er der sket en masse. En del af de gamle, grønne huse er væk. Som sidst ser man en hel del grønne parkområder, og mellem husblokkene er der grønne træer.   

Vi gik rundt et par timer, inden vi vendte tilbage til vores hotel, hvor vi fik frokost.

Korprøve mellem kl. 15.00 og 17.30.

Kl. 18.30 kørte vi til domkirken. Her var der gang i aftenmessen. Så vi ventede og ventede og ventede.

                           

Pludselig gik Jon rundt og meddelte, at det hele var aflyst. Noget rystede gik vi ud i bussen. Men der skal mere til at slå Mona ud. 

Hun gik ”til hovedet” for at få at vide hvorfor. Et nej er ikke bare et nej. Ny aftale – koncert kl. 20.00 – i 20 min. Ingen mikrofonprøve. El-stikket passede ikke, for den lånte tromle havde hotellet beholdt. Hvad gør Thomas? Fat i en kniv, skære lidt hist og her i el-stikket, og så gik det.

En ”halv” koncert med ændret rækkefølge (det vidste speakeren ikke, så han fortalte hvad vi sang – forkert). Folk klappede flittigt.

Tilbage til middag kl. 21.00.

Hertil havde vi købt en spillemand. Han spillede tysk ”pølse-musik” og polsk pop, bl.a.

 Sonja og jeg holdt ud til 00.30, så kom vi op på hotelgangen, hvor alt var stille bortset fra rytmeboksens banken.

 

Lørdag (Skrevet af Lisbeth)

Enkelte kormedlemmer så lidt prøvede ud, da de mødte frem til et i øvrigt fremragende morgenmåltid. Måske er de mere vant til sang end til dans! Hvordan kommer man bedst over sådan en aften? Skønhedsbehandlinger – strandture – massage eller vilde indkøb i byen – det afhænger af temperamentet!

       

Belært af gårsdagens erfaringer havde Christian udforsket dagens første koncertsted – der var såvel plakat som et udmærket flygel – så modsat dagen før, så der ikke ud til at være obstruktioner.

Dog pligten kaldte allerede kl. 11.00, hvor den strenge dirigent gennemheglede sine tropper. Imens hyggede de ”pårørende” sig og nød friheden.

Næppe var vi kommet ind af porten til Kolobrzeg’s rådhus før Wordeck greb mikrofonen og bød os velkomne på klingende polsk – og så var vi i luften en halv time før planlagt – borgmesteren var nemlig arriveret.

Koncerten var flot – vi var ”gode”, og det var det polske kor sandelig også. ”Kuk-kuk” sangen gjorde lykke og opvejede forårets fortrædeligheder med samme.

 

 

 

                  

Under – eller var det efter champagnen – forsvandt Thomas - ! Med Thomas’ sædvanlige pålidelige evne til at klare problemerne tog han og Grethe på egen hånd ud for at forberede ankomsten til vort næste koncertsted – eller ???

Næppe var der stillet op før koncerten igen blev annonceret; men nu var vi ligesom i træning.

Den lutherske kirke swingede trods alt bedre end den katolske. 

 

Så vi var godt rustede til aftenens musiske udfoldelse.

I festlokalet . . . .

   

Og senere på værelserne . . . . .

 

En rigtig god dag!

Søndag (Skrevet af Mona)

Kl. 8.50 startede hjemrejsen fra hotel Solny. Tænk engang at få lov til at skrive netop i dag. Nogen mente at der ikke kunne være så meget at skrive om – men jeg har nu tænkt mig at lade tankerne flyde stille og roligt i takt med at bussen fører os igennem den polske natur. Som udgangspunkt bliver mine tanker kun afledt af chauffør Wordeck’s monotone underholdning. Jeg vil ikke kalde ham "stand-up" komiker, men ”sit-downer”. Min fornemmelse er, at nogen i bussen blev utrygge, hvis ikke han havde sagt noget i 5 minutter. Al ære og respekt for ham, der for 26 år siden kom til Gedser af årsager, der var af politisk karakter. Det var ikke kun vittigheder han fortalte, nej, han gjorde det landskab, vi kørte igennem, lidt mere levende.

Den afslappede stemning i morgenbussen var helt sikkert et resultat af nogle oplevelsesrige dage for både kor og ”venner, mænd, koner og kærester”.

For en person som mig, der er udpræget nysgerrig og interesseret i mennesker, er der oplevelser og indtryk, som senere vil komme på tryk. I dette dagbogs notat, vil jeg nævne en ting omkring det polske folk. De er ydmyge, meget hjælpsomme, og - hvis vi giver dem lov – meget interesserede i at lære os danskere at kende. Men vi har nok om nogen meget svært ved at integrere os, sådan set har vi ”nok i os selv” – ”lidt selvtilfredse”.

Bussen kører. På et stykke landevej med tæt bevokset skov, der grænser op til asfalten, ser vi en del ”vejarbejdere”; i fuld ornat og udsmykning. Det er piger, der leverer et stykke kropsligt arbejde, alt efter hvor mange sloty, du vil af med. Priser fra 20 sloty (40,- kr.) og opad, alt efter lidenskab og ønske. I Danmark ser vi tidvis skilte i vejsiden med børn, der siger ”Pas på! Her arbejder min far!”. De polske vejarbejdere har valgt en farlig profession.

Nu er vi tæt på den polsk/tyske grænse, og på en markedsplads kan vi få brugt de resterende sloty. Vel ankommet i det tyske bølger vi igennem de rapsklædte marker alt imens den polske steward, Arthur, servicerer os med øl, vand, pølser og kaffe.

Når jeg kaster et sløvt blik igennem bussen ser jeg slumrende korsangere og småsnakkende ”pårørende”.

Rostock og indkøb af diverse fornødenheder til barskabet. Mod færgen og så hjemad.

 

Rytmelærkerne – set fra sidelinien (Skrevet af Per C.)

Kuk-kuk – den gik rent ind på Rådhuset. Selv den småsure borgmester måtte af med et tilbagelænet smil, mens han mest lignede en træt bureaukrat, der var tvunget på overarbejde.

Men hans hustru vuggede med på de humørfyldte takter – ligesom Rytmekorets polske kolleger. Tydeligvis faldt de pladask for letheden og udstrålingen.

Gak-gak – den var rent gak i domkirken. Et eller andet må være gået rivende galt i planlægningen. Får vi nogensinde opklaret mysteriet? Naturligvis kan et dansk kor ikke invadere katedralen midt under en messe. Modsat alle mulige andre lemfældige aftaler, så er det nok temmelig håndfast, hvornår der kaldes til messe.

Nå, men for en påtrængende/pårørende, der aldrig før har overværet en kirkelig handling ud i det katolske, var det faktisk en oplevelse i sig selv at være fanget så langt fremme på bænkerækkerne, at det ville være en fornærmelse at smutte…..

Trods vrede, skuffelse og forvirring hos korets medlemmer, så kan Rytmekoret glæde sig over, at det også på det mægtige kirkerums bagerste bænke blev mødt med sympati og udtryk som ”gut” og ”sehr gut” fra flere af de 60-70 kirkegængere, der holdt ud.

En halv times koncert på et fremmed sprog er helt sikkert snarere for lang tid end for kort!

Fedt-fedt – den kulturelle St. Bededagstur til Polen lakker mod enden. Rytmelærkernes kvidren – også om natten – er stilnet af. Chaufførens vittigheder er blevet færre og mere vovede. Vi har fået antydninger om, hvorfor han tilbage i 1976 valgte at hoppe af i lille Dannevang. Endnu lider hans landsmænd under de grusomme eftervirkninger af tysk og russisk undertrykkelse og kulturel analfabetisme.

Men tydeligvis er polakkerne på vej. De hæslige beton-siloer er ved at få kulør på tilværelsen. Vestlig mangfoldighed og kommercialisme breder sig – på godt og ondt.

Her passer den skandinaviske skønsang og afslappethed fint ind som et glimt af noget, der måske kan skabe sprækker i alvoren og skyheden.

Herligt at få lov til at være med på sidelinien. Herfra kan man så også glæde sig over de mange solskinstimer – uden for øvelokalet!

Svens summerier

Reklamespot!!

Rejseudvalget vil gerne sige jer tak, fordi I valgte Rytmekorets Rejser til denne tur, og ønsker Jer fortsat god rejse og velkommen tilbage til Rytmekorets Rejser en anden gang.

Det har været en god tur til Kolobrzeg. Vi har gode oplevelser med hjem. Jeg har noteret mig nogle af dem.

1. Turspænding tillader Thomas. Thomas trængte til transit- og taxikørsel.

2. Wordeck's vittigheder var hvad de var og vakte ikke virvar.

3. Dagbog dokumenterer deltagernes dåd og drillerier. Foto-Lise følger og fastholder festlighederne. Fotos formidles fra forsiden på nettet.

4. Kirken kaldte til kvældsmesse – kvittede koret. Koret kapitulerede. Mona var kampklar; kaldte kapellanen til orden. Koncerten klingede. Koret klarede koncerten med kæmpe koncentration. Koncertspiller Christian akkompagnerede kompetent. Koncertgængere klappede. Pårørendes positive applaus påskønnedes. Dirigentens dåd var dejligt dansende.

5. Thomas tilskærer tilslutningsstik til tiden.

6. Adskillige aftener adspredtes alsidigt af akkompagnetøren.

 

Guldkorn ( Af diverse deltagere)

Hanne M. til Lisbeth T.: ”Så, så – ro i trussen!”, da Lisbeth blev ekstra begejstret for et eller andet.

Hanne M. (igen) inden Rådhus-koncerten: ”La’ os få lidt rock i roll-on’en!”

Den polske ordbog: ”Kjepski” betyder dårlig – og dette ord blev så brugt flittigt om mangt og meget….

Fredag aften (hvor vi havde bestilt musiker efter maden), var vi en del der fortrak til Christians værelse for at høre optagelser af dagens koncert. Man kan være rigtig mange på et polsk dobbeltværelse!!!

Under vores hjemmelavede underholdning lørdag aften – med alle pingerne i rummet ved siden – havde Christian slæbt udstyret ned, og vi jammede alt hvad vi havde lært i hotellets bar. Pludselig kom en olm udseende mand hen mod vores mikrofon, og mange troede, at nu var festen så forbi – så ville han bare give et godt, gedigent jazz nummer. Bravo til ham.

Trods Wordeck’s advarsel brugte Lisbeth T. sko-servietten til at forfriske hænder og ansigt…….

Apropos Wordeck, så havde han rigtig mange navne at vælge mellem: Fordæk, Bildæk, Vogndæk, Soldæk, Vadsæk